Behandlinger og Priser

Dine fødder skal gerne kunne bære dig igennem hele livet, derfor er det vigtigt at du passer på dem og giver dem den nødvendige pleje.
Vi hjælper og vejleder dig i den korrekte pleje af lige netop dine fødder.

Obs tag venligst neglelak af inden behandling i klinikken

Almindelig fodbehandling

Kort afslappende fodbad med urtebadesalt, samt klipning, slibning og oprensning af negle.
Behandling af hårde og fortykkede negle, nedgroede negle, hård hud, ligtorne, tør og revnet hud, neglesvamp.
Afslutningsvis masseres fødderne let med creme efter hudtype.

Behandlingstid 45 – 60 minutter.

450 kr

Kompliceret fodbehandling

Som almindelig fodbehandling dog længerevarende på grund af eksempelvis overproduktion af hård hud, dybe behandlingskrævende revner i huden, flere og meget nedgroede negle, flere og meget fortykkede negle og/eller neglesvamp.

Behandlingstid 60 – 75 minutter.

510 kr

360 kr

Behandlingstid 15 – 30 minutter.

Delbehandling

Klipning, slibning og oprensning af negle eller behandling af nedgroet negl/negle eller behandling af ligtorne eller beskæring af hård hud etc.

Neglelak i forbindelse med fodbehandling 95,-

 Dette skal oplyses ved booking så der kan afsættes ekstra tid. Kom gerne i åbne sandaler, hvor neglene ikke støder imod kanterne.

Vejledning 250 kr
Fodstatus ifm. diabetes 250 kr
Journaloptagels 100 kr
Klipning af fingernegl 110 kr
Aftagning af gellak  65 kr

 

Bøjlebehandling

Klargøring af negl til påsætning af bøjle uden forudgående fodbehandling 200 kr
Fremstilling og påsætning af ny fjederstålbøjle 250 kr
Fremstilling og påsætning af efterfølgende fjederstål bøjle (pr. stk) 250 kr
Korrektion af en fjederstålsbøjle 200 kr
Kompositbøjle (pr. stk)  250 kr

 

Produkter

I klinikken forhandler vi et udvalgt af plejeprodukter som bl.a. cremer, strømper, silikone aflastninger, pimpsten og Aling indlæg.

Vi vejleder dig i hvilke plejeprodukt der passer til lige netop dig.

a young woman applies lotion to her feet

Sundhedskort

Som statsautoriseret fodterapeuter hører vi ind under sundhedssektoren, og har derfor journalpligt og skal i den forbindelse bruge dit cpr-nummer til oprettelse heraf.
Nedenfor ses fakta om det cpr-nummer.

Undrer du dig over, hvorfor fodterapeuten skal have dit cpr-nummer eller sundhedskort?

Det korte svar er, at det kræver loven.

Det lidt længere svar får du her:

  1. Alle autoriserede sundhedspersoner har pligt til at føre journal, heriblandt fodterapeuter. Cpr-nummeret er en af de obligatoriske informationer i journalen. Det står i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
  2. Cpr-nummeret sikrer, at du altid kan identificeres korrekt, og at oplysningerne om behandlinger i klinikken altid bliver registreret på dig. Det betyder endvidere, hvis der opstår et behov for at se dit behandlingsforløb, kan man uden problemer identificere alle de behandlinger, du har fået og se eventuelle bemærkninger.
  3. Får du tilskud til fodterapi via sygesikringen, betyder cpr-nummeret, at du via sundhed.dk altid kan se, hvilke fodterapibehandlinger du har fået, og hvad de har kostet.
  4. Fodterapeuter bruger udelukkende cpr-nummeret til journalføring i eget journalsystem. Desuden har fodterapeuter tavshedspligt og må ikke videregive oplysninger om dig uden dit samtykke.
  5. Har du en henvisning, skal du udlevere deres sundhedskort for at få tilskud til fodterapi.

Indlæg

Pris pr. par 1500 kr

Ebeltoft Fodterapi har eget værksted til fremstilling af individuelt tilpassede indlæg.

Indlæg har til formål at mindske de gener, som du oplever pga. fejlstillinger i dine fødder og kan fungere aflastende, korrigerende samt genoptrænende.
Ved at skabe og genoprette den anatomiske balance i foden, forebygges og mindskes yderlig belastning og gener i fødder og krop. Fejlbelastninger kan medføre træthed, smerter og slid i fødder, knæ og ryg samt øge belastningen på huden så der dannes hård hud og ligtorne.

Ved 
indlægsfremstilling tages der altid udgangspunkt i en række observationer og undersøgelser inden det besluttes hvilket indlæg netop du har brug for.
Der foretages ganganalyse, led test, en vurdering af hudens blodforsyning, ernæringstilstand samt hudens generelle belastning i form af tryk, hård hud og ligtorne. Der tages aftryk af foden i bevægelse og i stående belastet tilstand.

Egnet fodtøj er en afgørende faktor for god indlægsbehandling og skal ses som en vigtig del af behandlingen.

Tilskudsmuligheder

Patienter har følgende tilskudsmulighed til behandling hos Ebeltoft Fodterapi.

Kommunen

Syddjurs Kommune

Pensionister kan søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling, hvis kommunen i samråd med fodterapeuten vurderer, at borgeren har behov for dette. Helbredstillægget bliver beregnet på baggrund af din formue.

Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan søge om støtte til ortopædiske fodindlæg jf. Serviceloven.

Kommunen kan have indgået en prisaftale med en bestemt behandler eller leverandører. Det betyder imidlertid ikke, at du skal benytte netop den leverandør eller behandler, men dit tillæg vil blive beregnet ud fra det beløb, som prisaftalen lyder på.

Vær opmærksom på, at bevilling om tilskud skal være dig i hænde inden behandling, hvis tilskuddet skal udbetales.

Du skal henvende dig til Syddjurs Kommune for at høre nærmere om, hvordan du søger.

Da klinikken ikke har ydernummer, er det ikke muligt at anvende henvisning fra egen læge.

Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikring Danmark

Hvis du er medlem af gruppe 1 eller 2, kan du få tilskud til fodbehandling og ortopædiske fodindlæg hos statsaut. fodterapeuter. Hvis du er medlem af gruppe 5 kan du kun få tilskud til ortopædiske fodindlæg.

Vi sender dine regninger elektronisk ind, så du får tilskuddet.

Læs mere om tilskuddet på www.sygeforsikring.dk

Udeblivelsesgebyr

Afbud skal ske på telefon senest kl.18.00 dagen før planlagt behandling. 

Ifølge overenskomst med Danske Regioner opkræves der gebyr på 270 kr. hvis der ikke meldes afbud senest dagen før kl.18.00 aftale behandlingsdato.

Hvis du, som patient, udebliver fra en aftale, hvor der er afsat mere end 45 minutter af til behandlingen, kan der opkræves yderligere 100 kr. pr. påbegyndt 20 minutter.  

Der gives ikke sygeforsikring eller pensionstilskud hertil.

Udeblivelsesgebyr er 270 kr.
Så husk at melde afbud, så en anden kan få glæde af tiden.

På forhånd tak.